Du finder Aarhus Retshjælp i hjertet af Aarhus, så det er nemt at komme til. Der er flere bybusser, som holder ved Park Allé ved Rådhuspladsen. Vi tilbyder ikke parkeringsforhold, så hvis du kommer i bil, må vi henvise til p-pladser i de omkringliggende gader og p-kældre.
Aarhus retshjælp tilbyder hjælp inden for stort set alle sagsområder. Vi yder grundlæggende juridisk rådgivning til enhver borger, uanset hvor i landet du bor, uanset nationalitet, og uanset økonomiske forhold. Du vil dog som udgangspunkt skulle møde op personligt, medmindre dit spørgsmål egner sig til en kort telefonisk rådgivning.
Aarhus Retshjælp gav en hjælpende hånd i
Du skal medbringe alle relevante papirer i din sag ved første rådgivning.
Du har både mulighed for at booke en tid eller komme uanmeldt og trække et nummer. Der kan forekomme ventetid før dit møde.
Hvis du har en sag hos os, så kom på samme ugedag hver gang, så du kommer hos din rådgiver.
Retshjælpen er som selvejende institution uafhængig af private og offentlige interesser. Retshjælpen modtager årligt et driftstilskud fra Civilstyrelsen.
Den juridiske personlige rådgivning ydes af vores ca. 20 rådgivere, som yder frivillig og ulønnet bistand til retshjælpens brugere.
Rådgiverne sidder i tomandshold, og er jurastuderende på sidste del af deres uddannelse samt nyuddannede jurister. Rådgivningen foregår under supervision af lederne eller de tre faglige ledere . Rådgiverne har en fast ugentligt vagt.
Aarhus Retshjælp har nu gjort det endnu nemmere for dig at få juridisk hjælp. Vi tilbyder online juridisk rådgivning, så du kan få svar på dine spørgsmål og løsninger på dine juridiske udfordringer – direkte fra din computer, tablet eller smartphone. Da vi stadig er i opstartsfasen, vil der dog i første omgang være begrænsninger på, hvem der kan benytte sig af denne form for rådgivning.
cvr: 15544716
Mandag kl.16.00-19.00
Tirsdag kl. 16.00-19.00
Se åbningstider for helligdage og ferier 2025
*Udlændingevagten er forbeholdt rådgivning om dansk indfødsret og opholdstilladelser.
All Rights Reserved | Aarhus Retshjælp